Det er både hurtigt og let at komme i gang med at bruge din Sailserver, og langt de fleste kan klare installationen selv – også selv om de ikke er særligt tekniske. Som regel skal du blot tilslutte din Sailserver til et ledigt stik i båden med kablet, der følger med.

Sailserver kan tilsluttes de fleste instrumenter både nye og gamle. Data fra bådens instrumenter vil så også gemmes i logbogen.

Vælger man ikke at tilslutte Sailserver til bådens instrumenter vil Sailserver bruge sin interne GPS til at føre logbogen.

Læs mere om installation af Sailserver her:

Oprette konto

Når Sailserver er installeret skal der oprettes en konto.

Vælg LOGIN fra menuen i toppen af siden og følg instruktionerne på skærmen.

Når du er logget ind skal din Sailserver tilknyttes din båd.

Mere om dette finder du under installation.

Når kontoen er oprettet kan du vælge at bruge vores Sailserver app til Android eller iPhone.

Lær din Sailserver at kende

Når du er logget ind som bruger på Sailserver på enten en computer eller din telefon, vises som det første Instrumentbrættet.

I toppen af skærmen er der også et icon der giver adgang til sider såsom vejret, bruger profil og din båds data.

I bunden af skærmen er der fem ikoner som giver adgang til de fem meste anvendte sider.

Instrumentbræt

Her får du et overblik over de aktuelle data fra bådens instrumenter, position og vejret – uanset om du sejler eller ligger stille. Når båden ligger stille viser den den også den sidste tur båden har sejlet.

Logbog

Her finder du logbogen med alle de ture der er sejlet med totaler, gennemsnit, osv sorteret i en overskuelig kalender. Du kan vælge søge efter en bestemt tur, se detaljer for turen eller tilføje egne notater til turen.

Ankervagt

Ankervagten holder øje med din båd når du ikke er ombord. Når ankervagten er aktiveret vil du få en notifikation til appen på mobilen, en email og evt. en SMS hvis båden flytter sig, vandstanden eller vejrforholdene ændrer sig.

Venner

På denne side søger du efter andre både som også har en Sailserverver installeret. Du kan anmode om venskab med andre både eller blot vælge at 'følge'. Du bestemmer helt selv hvad andre kan se om din båd og om de kan søge efter

Klubhuset

Når du går ind i det virtuelle klubhus, kan du se hvilke både der ligger i nærheden, og de kan se din båd. Ens båd er kun synlig for andre, så længe man er i klubhuset. Når man er i klubhuset er det for at møde andre sejlere.