Det er både hurtigt og nemt at komme i gang med at bruge din Sailserver, og langt de fleste kan klare installationen selv – også selvom de ikke er særligt tekniske. Som regel skal du blot slutte din Sailserver til et ledigt stik i båden ved hjælp af det kabel, der følger med.

Sailserver kan tilkobles de fleste instrumenter, både nye og gamle. Data fra bådens instrumenter bliver derved også gemt i logbogen.

Vælger du ikke at koble Sailserver til bådens instrumenter, vil Sailserver bruge sin interne GPS til at føre logbogen.

Læs mere om installation af Sailserver her:

Oprette konto

Når Sailserver er installeret, skal du oprette en konto.


Vælg LOGIN fra menuen i toppen af siden, og følg instruktionerne på skærmen.


Når du er logget ind, skal din Sailserver tilknyttes din båd. Du finder mere om dette ved at klikke på ”Installation” lige ovenfor.


Når din konto er oprettet, kan du vælge at bruge vores Sailserver-app til Android eller iPhone.

Lær din Sailserver at kende

Når du er logget ind som bruger på Sailserver - enten via din computer eller din telefon - er instrumentbrættet det første, du ser.

I toppen af skærmen er der et ikon, som giver adgang til sider med information om vejret, din brugerprofil og din båds data.

I bunden af skærmen er der fem ikoner, som giver adgang til dine fem mest anvendte sider.

Instrumentbræt

Her får du et overblik over de aktuelle data fra bådens instrumenter, position og vejret – uanset om du sejler, eller båden ligger stille. Når den ligger stille, kan du også se den seneste tur, båden har sejlet.

Logbog

Her finder du logbogen med alle de ture, båden har sejlet med totaler og gennemsnit sorteret i en overskuelig kalender. Du kan vælge at søge efter en bestemt tur, se detaljer for turen eller tilføje dine egne notater til turen.

Ankervagt

Ankervagten holder øje med din båd, når du ikke er ombord. Når ankervagten er aktiveret, vil du få en notifikation via app’en på din mobil, en e-mail og eventuelt en SMS, hvis båden flytter sig, eller hvis vandstanden eller vejrforholdene ændrer sig.

Venner

På denne side søger du efter andre både, som også har en Sailserver installeret. Du kan anmode om venskab med andre både eller blot vælge at 'følge'. Du bestemmer helt selv, hvad andre kan se om din båd, og om de kan søge efter dig.

Klubhuset

Når du går ind i det virtuelle klubhus, kan du se, hvilke både der ligger i nærheden, og de kan se din båd. Din båd er kun synlig for andre, så længe du er i klubhuset. Når du er derinde, er det nemlig for at møde andre sejlere.